Familierytmik

Kom og leg, syng og bevæg jer sammen med jeres barn til trommerytmer, ukulele eller andet. Musik, leg og bevægelse er en god måde at være sammen på. Vi kan synge, om det vi gør. Vi kan bevæge os til musikken på alsidige måder. Vi kan lære at vente på tur eller være midtpunkt. Vi kan få en følelse af samhørighed og udvikle motorik, musikalitet og sprog og bare være glade. Derfor tilbyder jeg fælles rytmik ind imellem, hvor forældre og søskende kan deltage sammen med "RytmeRollingerne" fra kl. 15.45 - 16.30. Det vil være dejligt, hvis I kan deltage, ellers er det bedst at vente med at komme til bagefter, så vi ikke forstyrres i vores leg.