Velkommen til RytmeRollingerne

Privat pasningsordning i Ganløse ved Tina Norup

Fra 1. januar 2019 skal privat dagpleje hedde privat pasningsordning og den private dagplejer skal kalde sig privat børnepasser.

Rytmerollingerne er stadig det samme tilbud med høj faglig kvalitet. Jeg, som privat børnepasser er stadig uddannet pædagog, talepædagog og rytmikpædagog.

Jeg lægger vægt på en rolig hverdag i et lille overskueligt miljø, hvor der er god tid og plads til at børnene kan udvikle sig sansemotorisk, sprogligt og socialt sammen med en nærværende voksen. Jeg prioriterer musik og bevægelse og udeliv højt, både i skoven, på legepladsen og i min store have.

Vil I give jeres barn en hverdag med masser af musik, leg og bevægelse?
Så er min private pasningsordning måske det rigtige valg.
Jeg modtager gerne børn fra hele Egedal: Ganløse, Søsum, Slagslunde, Buresø, Stenløse, Veksø, Ølstykke, Knardrup samt Slangerup, Lynge mfl.

Jeg vægter forældresamarbejdet højt, da det er jer, der kender jeres barn bedst, og I skal være trygge ved at aflevere jeres barn, når I skal på arbejde. Det er vigtigt at alle føler sig godt tilpas i min pasningsordning, og som et supplement til hverdagen tilbyder jeg familierytmik én gang ugentligt i perioder, hvor forældre og søskende kan komme og være aktive sammen med "RytmeRollingerne".